Om kroen

Endelave Kro og Gæstgiveri ejes af Endelave Kro og Mødested ApS.

ApS’et består af en bestyrelse og en række anpartshavere.

Når du kommer til Endelave Kro kan du forvente en hyggelig oplevelse på en ældre kro, hvor vi gør os umage for at her er rent, pænt og hjemligt – her er plads til alle.

Vores værelser er enkle. Toiletter og bad finder du på gangen. Der er håndvask på alle værelser. Vi har plads til i alt 22 overnattende. På kroen er familieværelser med plads til 4, dobbeltværelser med plads til 2, hvoraf 2 er med enkeltsenge. Mod tillæg er hunde velkomne.

Krostuen er hyggelig og røgfri. Her er hyggelige kroge, hvor man både kan nyde en middag, en kold øl og en varm kop kaffe. Man må gerne have sin hund med i snor.

Restauranten åbner vi efter behov. Her er plads til flere spisende og her afholdes fester og større selskaber. Vi har muligheder for at udvide lokalet, så der kan være op til 100 spisende.

Om sommeren er der mange siddepladser ude foran af kroen. Her kan man nyde solen og følge med i øens liv, imens man nyder sin mad.

Maden på Endelave Kro er god traditionel kromad. Vores menukort er enkelt og vi gør det, vi er gode til

Vi glæder os til at give jer en god oplevelse på Endelave og Endelave Kro og Gæstgiveri.